Hvordan virker TENS smertebehandling?
TENS er en behandlingsmetode, der dæmper smerteimpulser i nervesystemet. Den sender elektriske impulser gennem huden og ind mod nervebanerne, for at stimulere kroppens eget naturlige smerteforsvar. (TENS – Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation)
TENS kan bruges ved forskellige langvarige smertetilstande. Effekten af behandlingen er ikke helbredende, men lindrende.
Behandling med TENS
Under behandling med TNS vil du få en svag elektrisk strøm, der stimulerer hudens følenerver eller musklernes nerver, som ligger lige under huden.
Under TENS-behandlingen:
- Elektroderne sættes på huden tæt ved det smertende område
- Første behandling – 20 – 30 minutter
- Behandlingen gentages 2-4 gange dagligt, hvis der er behov
- Styrken skal være så høj som mulig, uden at give ubehag
Patienten vil føle en prikkende, summende fornemmelse under huden eller små rytmiske muskelsammentrækninger.
Under behandlingen er patienten selv med til at bestemme, hvor høj intensiteten skal være. Vi kan garantere, at behandlingen ikke gør ondt.
Ved kroniske smerter kan patienten instrueres i at bruge apparatet til behandling hjemme. Apparatet kan lejes eller købes.
TENS anbefales til:
- Leddegigt (Artritis)
- Slidgigt (Artrose)
- Inflammation
- Kroniske smerter
- Kræftsmerter
- Migræne
- Smerter efter operationer eller fødsel
- Senetilhæftningssmerter
- Spændingshovedpine
Virkningen kan variere fra person til person.
TENS må ikke anvendes hvis:
- Du har akut feber eller en infektionssygdom
- Du har pacemaker
- Har eller har haft epilepsi
- Er mindre end 3 måneder henne i din graviditet
Pris for behandlingen
Kontakt os for priser og mere information om behandlingsmetoden TENS.
Du kan evt. læse mere om TENS behandling Rigshospitalets hjemmeside og på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside.