You are here:

Mulligan-metoden

Vi kan hos Fysioterapeuterne Esbjerg tilbyde særlig behandling med Mulligan-metoden.

Mulligan-metoden har til formål at hjælpe dig med at genvinde dit normale bevægemønster – uden at smerter fremprovokeres.

I behandlingen udfører du som patient aktive bevægelser, mens fysioterapeuten bruger simple led-teknikker, der på en smertefri og enkel måde sikrer, at din krops mekanik og neurofysiologi fungerer optimalt.

Målgruppen for Mulligan-metoden

Behandlingsformen er relevant for dig, hvis du døjer med skader, som har ført til nedsat bevægelighed i et eller flere led. Dertil kan Mulligan-metoden anvendes til effektiv behandling af dårlig nakke, svimmelhed, kvalme, hovedpine m.v.

Sådan foregår behandlingen

I behandlingen vil du som patient skulle udføre de bevægelser fra hverdagen, som volder dig problemer. Imens du laver en bevægelse, vil din fysioterapeut anvende nogle præcise håndgreb, som hjælper dine led til at fungere optimalt. Det betyder, at du øjeblikkeligt vil kunne opnå en mindskelse af gener og øget bevægelighed i leddene.

Afhængig af dine gener kan Mulligan-metoden kombineres med andre behandlingsformer.

Pris for behandlingen

Mulligan-metoden indgår som en del af en normal behandling og koster derfor ikke ekstra. Se priser for normal behandling.

Kontakt os gerne for mere information om Mulligan-metoden, eller læs mere på www.mulligan.dk

Bestil tid:

Tlf. 27 83 81 61

Andre behandlinger